Annonce:


Udskiftning af det gamle toilet
Der kan være flere gode grunde til at skifte det gamle toilet ud med et nyt.

Måske er skålen på det gamle toilet begyndt at krakelere, eller der hele er bare slidt.

En anden vægtig grund kan være at man kan få et toilet med lavere vandforbrug. Herved kan der være mange penge at spare.

Ved at udskifte et ældre toilet, der typisk har et forbrug på 9 liter pr. skyl, med en dobbeltskyllende model kan du vælge mellem en vandmængde på 3 og 6 liter, hver gang der trækkes ud.

Det betyder, at køb og installation af det nye toilet er tjent hjem på omkring tre år. Vel at mærke, hvis du selv udfører arbejdet, som klares på 2-3 timer. Det blev for få år siden gjort lovligt under forudsætning af, at der sidder en spærre- eller afbryderventil umiddelbart før toilettets vandtilslutning.

Følger du med i byggemarkedernes tilbudsaviser, er der ofte mulighed for et godt køb til en fordelagtig pris, men et godt råd er at vælge et anerkendt fabrikat. Det er måske en smule dyrere. Til gengæld er du sikker på at kunne få reservedele mange år fremover.

Materialer

Inden du går i gang, skal du anskaffe et nyt WC, der kan monteres på samme måde som det gamle. Det kan også være nødvendigt at anskaffe en ny monteringsslange til montering af vandtilslutningen til den faste installation samt en afløbskobling (en såkaldt ”multikvik” til afløbstilslutningen). Husk at de anvendte materialer skal være godkendte.

Der findes forskellige typer toiletter. De har lidt forskellig udformning, men fælles for dem alle er, at de består af følgende elementer:

* En cisterne, som rummer den mængde vand, der bruges til at skylle toilettet ud med.

* En kumme med et sæde og et toiletbræt.

* En faldstamme, som er et kloakrør, der leder toilettets indhold ud i kloakken.

* En vandlås, som sørger for, at der ikke lugter af kloak på badeværelset.

Værktøj

En skruetrækker
En boremaskine med slag
En 8 – 12” skiftenøgle
Eventuelt en umbraconøgle til at lukke for afspærringsventilen med
Eventuelt en vandpumpetang
Eventuelt et fastnøglesæt

Arbejdsbeskrivelse

1. Luk for vandet på hovedhanen til boligen eller på de afspærringsventiler, der er monteret i forbindelse med WC’et.

2. Herefter demonteres det gamle WC. Først ved vandtilslutningen, der sidder i forbindelse med den faste vandforbindelse, og derefter skrues WC’et af gulvet.









Kategorier på sider:

Vgtoiletter Typer af vandlse Kalk i toilettet Pissior Toilettyper Kampagnetilbud Toiletbrster Gustavsberg toiletter Byggemarked Toiletsder Toilet Duravit toiletter Stop det lbende toilet Rengring af toilet Valg af nyt toilet Gode rd om toiletpapir Udskiftning af det gamle toilet Toiletter Toiletpapir Geberit toiletter Hngetoiletter Lovgivning Badevrelse Urinal Pressalit toiletsder Multtoilet VVS


 Du er her: Toilet - Netannoncer Toilet -  
 
Â